De forsvundne træers ø | Elif Shafak

De forsvundne træers ø er en familiesaga, en kærlighedshistorie og en fortælling om krig i Europa. 
Cypern, 1974. Tyrkiske Defne og græske Kostas på 17 og 18 år mødes i al hemmelighed på en taverna på den ø, som de begge kalder hjem. Midt i tavernaen står et stort, gammelt figentræ, hvis grene strækker sig op gennem et hul i taget. Træet bliver vidne til Kostas og Defnes første lykkelige og stakåndede møder. Det står der også, da krigen bryder ud, når hovedstaden bliver reduceret til aske og murbrokker, og når de to elskende forsvinder fra hinanden. Indtil den dag, hvor Kostas vender tilbage. Han er blevet botaniker og leder efter vilde planter, men mest af alt leder han efter sin første kærlighed. 
London sidst i 2010’erne. Ada Kazantzakis er 16 år og i dyb krise. Hun har mistet sin mor, hendes far lader til at være mere knyttet til planter end mennesker, og hun kan nok aldrig vise sig i skolen igen efter en frygtelig episode. I baghaven til familiens hus vokser et figentræ. Træet er Adas eneste forbindelse til forældrenes hjemø, som hun aldrig har besøgt. Da hendes moster kommer på uanmeldt besøg fra Cypern, begynder hun langsomt at forstå sin families turbulente historie – og sin egen plads i verden. 
”Bogen rørte mig til tårer … En smuk roman.”THE GUARDIAN
”En vidunderlig hjerteknuser af en roman, der er centreret om borgerkrigens mørke hemmeligheder og ekstremismens ondskab.”MARGARET ATWOOD
Elif Shafak (født 1971) er en af Tyrkiets mest læste og anerkendte forfattere. Hun er bosat i London, og hendes bøger, der er oversat til 56 sprog, har ligget i toppen af både britiske og amerikanske bestsellerlister. Shafak er blevet kåret af BBC som en af de 100 mest inspirerende og indflydelsesrige kvinder. Hun er en markant debattør og meningsdanner, som kæmper for kvinders rettigheder, LGBTQ+-rettigheder og ytringsfrihed. De forsvundne træers ø var både finalist til Women’s Prize for Fiction og Costa Book Awards, og Elif Shafak har senest modtaget Halldór Laxness International Literature Prize for sit bidrag til ”fornyelse af historiefortællingens kunst”.