Kronisk maskebal | Camilla Guldager Troelsø

Tekstsamlingen består af noveller, prosastykker og lyriske tekster, som kredser om mentale brudflader, kvindelivets faser og de øjeblikke, hvor virkeligheden forskydes – stille og langsomt eller voldsomt og pludseligt. Teksterne spænder fra barndommens forvirring til voksenlivets kropslighed, moderskab, angst og overgangsalder. Teksterne bevæger sig mellem det realistiske, det sanseligt forvrængede, og i enkelte tilfælde tipper det over i magisk realisme. Nogle fortællinger trækker på autofiktive elementer, mens andre er rent litterære konstruktioner. Der er fokus på kroppens sprog, på angst, skyld og den ofte skrøbelige forbindelse mellem livets ydre struktur og det indre følelsesliv. Tonen er rå, ærlig og nænsom på én gang. Her beskrives både stille kamp i hverdagen og de intense øjeblikke af indre kaos. Bogen søger at bryde tabuer og gøre læseren klogere på, hvordan det er at leve med og omkring psykisk sygdom.          
Uddrag af bogen Min krop er tung mod den fugtige skovbund, og jeg synker helt ned i den. Synker, tung og slap på én gang. Tankerne lette og flygtige. Mens jeg ligger her, bliver tiden til elastik, der skiftevis går uendeligt langsomt og flyver afsted. Det begynder at skumre, da jeg mærker, at skovbunden omslutter mig helt og trygt. Jeg er ikke længere på jorden, men i jorden. Jeg åbner munden, og muld og rådnende blade vælter ind og knaser mellem tænderne. Jeg er ikke bange, sanser bare. Her er stille, mens jeg hører muldens lyde. Regnorme, der gnasker og graver, en kvist, der lander på jorden over mig. En larve under mit ene øjenlåg, jeg ved, hvad der er ved at ske, kender naturens orden og accepterer det.
Om forfatteren Camilla Guldager Troelsø (f. 1973) har tidligere udgivet tekstsamlingerne Balancegængere (2013), Bare hverdag (2018) og Hvad er meningen? (2022). Camilla arbejder ofte med temaet psykisk sårbarhed, der går igen i en del af teksterne. Hun arbejder i grænselandet mellem det autofiktive og ren fiktion.