Islændingesagaerne. Bd. 3 | Ingen Forfatter

Islændingesagaerne er uden sidestykke i verdenslitteraturen og spiller en vigtig rolle som kilde til de gamle nordboers historie. Det er stort anlagte fortællinger med stærke persontegninger om livet blandt frie bønder i Island i vikingetiden i perioden fra ca. år 930 til år 1030. De fleste islændingesagaer følger en ung helts rejse til Norge, Danmark, Sverige, England, Irland eller steder endnu længere væk.

Serien er på seks bind. Hvert bind er forsynet med forord, kort og register. Sjette og sidste bind, Islændingesagaernes verden, er en introduktion ved Annette Lassen.

BIND 3:

Egils saga, som dateres til omkring 1230, menes at være en af de ældste islændingesagaer. Sagaens første del kredser om Egils forfædre i Norge, mens dens anden del handler om Egil. Sagaen er utvetydig i sin kritik af den norske kongemagt. I udlandet og over for den norske konge er Egil ukuelig og uregerlig, men hjemme i Island er han fredelig. Egil er gennemhård og pengegrisk, men også trofast og følsom, hvad der kommer til udtryk i hans kvad. Et af dem, Sønnetabet, digter han, mens han ligger i sin alkove og håber på at dø, fordi han har mistet en højt elsket søn.

Fostbrødrenes saga handler om to voldsmænd og bøller i Vestfjordene i Island, skjalden Tormod og Torgejr. De indgår fostbroderskab og efterlever et æreskodeks, der dikterer råhed, tavshed og hævn, og de begår det ene drab efter det andet. Da Torgejr er blevet dræbt, begiver Tormod sig ud på et langvarigt hævntogt. Han ender sine dage som en af Olav den Helliges mænd.

Erik den Rødes saga, som menes at være skrevet i begyndelsen af 1200-tallet, anses for at være blandt de ældste islændingesagaer. Sagaen handler om nye landopdagelser: Grønland og Vinland, østkysten af Nordamerika, hvor nordboerne møder skrællingerne (indianerne). Kristendommen og den gamle hedenskab er et underliggende tema i sagaen. Erik den Røde er af den gamle hedenske verden, hvorimod hans ene søn, Lejf, får som opgave af den norske missionskonge, Olav Tryggvessøn, at kristne folk i Grønland, hvor gammel magi ellers holdes i hævd.