Korthusene | Uffe Markmann

I perioden 1965-2002 følges hovedsagelig en familie og tre venner i deres vilkår og valg. Kærlighed, misundelse, had og sammenhold blendes i denne gryderet af hændelser meget tæt på virkeligheden. Komiske typer og paradokser i alle samfundslag skildres. Myndigheder og inkompetence spiddes. Vi kommer langt omkring i Danmark, Europa, Fjernøsten og Amerika. Surt, sødt, syrligt med drys af poesi. Korthusene er en fortælling om alle de ”huse”, vi bygger i jobbet, familien, drømmene og ambitionerne. Nogle huse står længe, andre falder til jorden eller skylles i havet før eller siden. Hvem bryder ud af lortet? Hvem bliver hængende? Måske giver denne bog nogle bud. ADVARSEL: Der forekommer meget sanselige, voldsomme og erotiske scener. Ligeledes optræder udtryk, der kan krænke personer eller grupper, sågar en hel befolkning.         
Uddrag af bogen Nu tændte han af og bankede hende, mens han kaldte hende en ulækker luder. Ramte hende med en køkkenstol i ryggen og løb efter hende ud i entréen, da hun hev bilnøglen ned fra knagerækken. Han nåede at slå den ud af hånden på hende, før hun styrtede ud ad hoveddøren. Han tog kvælertag og klemte, til hun blev rød i hovedet. Hun sparkede ham over skinnebenet og tumlede ned i haven, snublede og slog hovedet mod en sten. Straks var han over hende og pressede sine hænder over hendes næse og mund. Et øjeblik fægtede hun med arme og ben, men så blev hun helt slap.    Fyldt af blindt raseri kørte han mod Skodsborg. Hans barndomskammerat havde bedraget ham, havde misbrugt hans tillid og tilmed bollet hans kone i deres eget hjem. Han skulle dø. Med en skruetrækker i hånden sparkede han døren op til annekset og satte sig til at vente på, at han dukkede op.         
Om forfatteren Uffe Markmann er både dedikeret og passioneret, når det gælder. Ser gerne såvel det gode som det onde, der afspejler sig i både mennesker, systemer og samfund. Er både skarp, benhård og blød og poetisk på en gang. Behandler gerne det paradoksale med et stænk af humor. Har tendens til at være ”Rasmus modsat”, og hans vedholdenhed tangerer stædighed.