Flaget og de to duer | Torben Hangaard

1800-tallet var revolutionernes tid i såvel Europa som i Sydamerika. Mange områder løsrev sig fra de imperialistiske stater, der styrede de to verdensdele, og også Italien og Uruguay kæmpede sig fri i hver sin verdensdel.    Giuseppe Garibaldi stammede fra Italien og blev grundet sin revolutionære indstilling dømt til døden, men flygtede til Sydamerika, hvor han mødte sin kommende hustru, der var væsentligt yngre end ham. Hun hed Anita, og sammen lykkedes det dem at skabe oprørsbevægelser i store dele af Sydamerika med udgangspunkt i Uruguay.    Ligeledes deltog de i den italienske frihedskamp i 1848-49, hvor deres indsats slog fejl, og Anita under flugt fra regeringsstyrker døde i den unge alder af 29 år. Hendes mand drog videre ud i verden og vendte på et tidspunkt tilbage til Italien, hvor han i 1882 afgik ved døden på sin ø Caprera.     
Uddrag af bogen Det var den berusede mand fra tidligere, der steg af hesten og gik hen imod hende.    Anita var ikke bange. Hun blev stående og så afventende på ham. Han smilede ondskabsfuldt og sagde: ”Nu skal jeg nok få det, som jeg vil have det med dig.” Så trådte han et skridt frem for at tage fat i hende. Samtidig trådte Anita et skridt tilbage, så der blev plads mellem dem, hvorefter hun sparkede ham af al kraft i skridtet, så han bukkede sammen i smerte. Straks fulgte hun sit forsvar op ved at knytte næven og slå ham to gange i ansigtet, så han blødte voldsomt ud af næsen og fra en flækket læbe.    Trods den hårde medfart gav den berusede mand ikke op. Han fik rettet sig op og greb fat i Anita, som han trak med i et fald, så de begge landede på jorden, hvor slagsmålet fortsatte. De rullede rundt og slog med arme og ben, og Anita var smurt helt ind i blodet fra hans ansigt.
Om forfatterenTorben Hangaard er uddannet historiker og teolog og har tilbragt en længere årrække i Rom med studier i den italienske renæssance. Især har han beskæftiget sig med den indflydelse, familien Borgia har haft på kirkens udvikling i renæssancen, og den påvirkning, familiens indsats har haft på den efterfølgende historiske udvikling.