Pil og Thorbjørn Høvding | Leif Søndergaard

Pil og Thorbjørn Høvding er den tredje bog i serien om Bue og Pil, deres familie og venner og deres liv i Gudme og på egnen omkring. Den fortæller videre i forlængelse af Bue og Pil i Gudme og Bue og Pil på rejse.
Gudme er stadig præget af sult og sygdom efter årene, hvor solen var dækket af den mørke askesky. Thorbjørns mor, Kraka, var død den anden vinter, som det blev beskrevet i den foregående bog. Faren, Bjarke, der er høvding i Gudme, sørger for, at Thorbjørn får nok at spise, mens han selv sulter og ender med at dø. Thorbjørn sørger for, at Bjarke får en fin begravelse på den begravelsesplads, hvor alle fra Gudme er blevet begravet i flere hundrede år. Thorbjørn skal nu være høvding efter sin far. Han er forelsket i Pil, og efter mange forviklinger får han endelig spurgt, om hun vil gifte sig med ham. De bliver gift på pladsen foran asketræet på Galdbjerg i overværelse af alle fra Gudme. Til bryllupsfesten dukker der en vølve (spåkone) op fra Lejre. Hun kan se ind i fremtiden og fortæller, at Thorbjørn og Pil vil leve længe og få mange børn. Men hun kan også se, at der vil komme en frygtelig sygdom. Den får vi mere at vide om i næste bog. Mens Bue, Svart og deres to venner er på jagt, skyder de to rådyr. Pludselig dukker en gruppe fremmede op, som virker truende. Heldigvis kan Svart forstå, hvad de siger, og tale med dem. Det ender med, at de spiser sammen ved bålet.       
Uddrag af bogenPludselig begyndte det at blæse voldsomt, og en isnende kold vind fejede hen over vejen, hvor optoget bevægede sig af sted. Thorbjørn kiggede op og fik øje på en tordensky, der var mørkere, end han nogensinde havde set. I det samme lynede det, og lynet slog ned lige foran dem i et stort egetræ, der stod ved vejen. Samtidig kom tordenen buldrende med en lyd så kraftig, som ingen havde hørt før (...) Signe sagde, at hun godt ville sige kvadet, men først ville hun have, at spåkonen skulle love at sprede glemsel bagefter, så ingen kunne huske digtet – undtagen spåkonen og hende selv. Da hun havde lovet det, kvad Signe digtet så smukt, at alle blev betaget af dets skønhed. Spåkonen takkede hende og sagde, at kvadet havde kaldt mange gode ånder til, som ikke ville komme, før de havde hørt det.       
Om forfatteren Leif Søndergaard er forhenværende lektor i litteratur ved Syddansk Universitet og formand for Center for Middelalderstudier. Han har skrevet en række bøger og artikler om middelalderens dagligliv, fester og fornøjelser. Tidligere er udgivet to børnebøger om Jens Langkniv og hans meritter i begyndelsen af 1600-tallet. Pil og Thorbjørn Høvding er tredje bind i en serie. Tidligere udkommet er Bue og Pil i Gudme og Bue og Pil på rejse.