De herskede som guder, men døde som mennesker | Torben Hangaard

Oldtidens Romerrige var et hårdt samfund at leve i. Der var store afstande mellem rige og fattige i Romerriget, der i høj grad benyttede frie italienere som soldater, der levede under streng disciplin. Flere af rigets ledere fik med årene forståelse for at bedre forholdene for befolkningen og derved også for rigets hær, der gennem oldtiden var meget stor. Hærførere som Gajus Marius og Cæsar gjorde en indsats for at forbedre forholdene i hæren, der blev anvendt ved de mange krige med stammer fra de områder, romerne besatte og ikke altid behandlede særlig godt. Derfor oplevede romerne flere store oprør som for eksempel slaget i Teutoburgerskoven i år 9 og den engelske kvindelige leder Boudiccas oprør i år 60/61 i egnen omkring London i det besatte sydlige engelske område. Dertil kom den betydningsfulde påvirkning af den ny religion kristendommen, der satte sit præg på Romerriget fra de første kontakter mellem det etablerede samfund og de nye strømninger.
Uddrag af bogen De blev snart omringet, og en del blev ført bort til ofring til parternes guder. Crassus blev ført til kongens telt, hvor han blev afført sit tøj og derefter lagt på en briks. Med hænder og fødder bundet fast og et reb stramt om brystet, så han ikke kunne vælte sig fra side til side, så han en kraftig ild brænde nær sit leje. Parthernes konge kom hen til ham og tiltalte ham. Han så på Crassus uden ringeste medfølelse og sagde til ham, at han havde under et længere ophold i Rom oplevet hans grådighed, som han fandt ganske utiltalende, så nu skulle han få overdraget alt det guld, han havde søgt at stjæle fra de dårligt stillede i Rom. På et tegn fra kongen trådte to soldater frem med en tragt, som de tvang ind i munden og dybt ned i halsen på Crassus, hvorefter de fra en gryde ved det kraftige bål hentede en skål fyldt med flydende guld. Den ene soldat holdt fast i tragten, medens den anden hældte guldet ned i halsen på Crassus, der først udstødte smertens skrig, men snart besvimede af smerten og blev kvalt af guldet.       
Om forfatteren Torben Hangaard er uddannet historiker og teolog og har tilbragt en længere årrække i Rom med studier i den italienske renæssance. Især har han beskæftiget sig med den indflydelse, familien Borgia har haft på kirkens udvikling i renæssancen og den påvirkning, familiens indsats har haft på den efterfølgende historiske udvikling.