Farligt gods | Mette Holst Jacobsen

Ude ved fuglene foregår der en hel del hen over hovedet på mig. Jeg står ude ved fuglene, måske er det måger eller råger. Jeg prøver at få et overblik over det jeg står midt i, jeg står midt i Esbjerg, eller lidt udenfor Esbjerg står jeg, ved Valsemøllen.
Den hæslige sol bager ned på det gullige græs. Jeg holder ikke øje med årstiderne længere, men det føles som om, at den har været her altid, den forbandede sommer. 
Jeg sparker til nogle små sten, jeg ser ned mod den døde ende af Kongensgade, det er svært at se tilbage, det er på tide at se frem, altid dette fortsæt, fortsæt, jeg har fået vabler på fødderne af det, der er gået hul på en vabel på lilletåen, der er gået hul på noget et sted inde bag øjnene, inde bag ribbenene og hvordan kunne alting bare flyde ud på den måde?
Ganske kort, det er formiddag i august. Det er et halvt år siden skilsmissen, den store flyttedag og nu er vi gået fra hinanden, Peter og jeg.