Manden som ler | Victor Hugo

I slutningen af 1600-tallet redder en hjemløs dreng ved navn Gwynplaine en spæd pige under en snestorm. De møder en rejsende gøgler, der kalder sig Ursus, og hans kæledyrsulv, Homo. Gwynplaines mund er blevet lemlæstet i et evig smil; Ursus er oprindeligt forfærdet, derefter rørt til medlidenhed, og han tager dem med sig. 15 år senere er Gwynplaine vokset til en stærk mand. Pigen, der nu hedder Dea, er blind og er vokset til en smuk og uskyldig ung kvinde. Ved at røre ved hans ansigt konkluderer Dea, at Gwynplaine er evigt glad. De forelsker sig. Ursus og hans surrogatbørn tjener til livets ophold på markeder i det sydlige England. Gwynplaine holder den nedre halvdel af sit ansigt skjult. I hver by giver Gwynplaine en sceneopførelse, hvor skarerne provokeres til latter, når Gwynplaine afslører sit groteske ansigt. Den forkælede og feterede hertuginde Josiana er datter af kong James II. Hendes forlovede fortæller hende, at den eneste kur mod hendes kedsomhed er Gwynplaine. Josiana deltager i en af Gwynplaines forestillinger og bliver tiltrukket af kombinationen af hans virile fremtræden og hans ansigts deformitet. Gwynplaine vækkes af Josianas fysiske skønhed og hovmodige opførsel. En dødsdømt læge afslører Gwynplaines sande identitet, og historien tager en overraskende vending.