Akrasia | Alexander Bøgh Petersen

I en verden, hvor ørkener er levende, og selve pulsen kan manipuleres, afgør en families arv planetens fremtid, mens de er vidner til, hvordan tro kan blive til besættelse; overlevelse kan betyde at forråde det, man kæmper for, og svarene ligger begravet bag frygt, stolthed og skyld. Ethvert lys kaster skygge. Når det sker, kan selv dem, som stræber efter at redde verden, blive en del af undergangen. Sokrates argumenterede berømt for, at Akrasia ikke var muligt.  At hvis nogen virkelig vidste, hvad det rigtige var, så ville de gøre det.  Aristoteles var uenig med Sokrates og beskrev Akrasia som en almindelig menneskelig fejl:  Vi forstår, hvad det rigtige er, men vælger alligevel noget andet på grund af impulser, nydelser eller distraktioner.         
Uddrag af bogen Han vendte sig væk og stirrede ind i de skyggefulde vægge. “Hør, Kaelor. Jeg ved, det ikke gør det lettere.” “Så hvad skal det få mig til at føle?!” brummede Kaelor. “Det skal ikke få dig til at føle noget,” sagde Cunha. Ingen af dem kiggede på hinanden. Så rejste Cunha sig og satte sig ned ved siden af sin søn.“Nogle gange er det svært for mig at finde ud af, hvornår jeg skal være din far, og hvornår jeg skal være konge, Kaelor.” Et stykke tid var den eneste lyd ildens lave knitren og den stønnende vind ovenover. Så sagde Kaelor: “Du sagde altid, at denne verden havde orden. At vi bare skulle opretholde den.”
Om forfatteren Alexander Bøgh Petersen dykker ned i relationer, moralske gråzoner og de uforudsete øjeblikke, der efterlader varige konsekvenser. Han inviterer læserne til at konfrontere ubehagelige og provokerende spørgsmål med udgangspunkt på siderne, men med målet om perspektivering til læserens eget liv.