| Frederik Schütt

Racismen i Danmark har efter en kort puste­pause generobret den politiske scene, og ”danskhed” er igen omdrejningspunktet. Di­alog er afløst af boksekamp om sort eller hvid, ”dem” eller ”os”. Det er oftest uklart, hvori det danske består, men det hævdes al­ligevel, at mellemøst­lig kultur og islam er uforenelige med dansk kul­tur. Men er der i virkeligheden så stor forskel?

Med digtene her trykprøver Frederik Schütt poetisk nogle af de bizarre påstande, som præger det racistiske nar­rativ.  

… jeg er træt er jeres løgne
og har aldrig abonneret på dem.
Noget i mig
har altid villet kærligheden.
Så jeg mærker i hele min krop
og i hele min sjæl,
at I peger den forkerte vej
med jeres splittelse og had 

Fra digtet Et menneske når det er allerbedst