Praktikkens læringslandskab | Steinar Kvale, Klaus Nielsen

Normalt forbindes læring med skolegang, hvor hovedformålet er tilegnelse af teoretisk viden. Eleverne eller de studerende forventes at kunne bruge det lærte i det praktiske arbejde, de senere kommer til at beskæftige sig med. Mange pædagogiske undersøgelser har taget udgangspunkt i denne form for læring.

Imidlertid er der i de senere år opstået en betydelig interesse for praksislæring, dvs. den mulighed for læring, der opstår ved at deltage i et praksisfællesskab på en arbejdsplads. Her er hovedformålet produktion eller forskellige former for serviceydelse. Til gengæld foregår læringen i det miljø, hvor det lærte skal anvendes. Forholdsvis få undersøgelser har beskæftiget sig med denne form for læring.

""Praktikkens læringslandskab"" råder bod på dette. Bogen indledes med en gennemgang af de forhold, som henholdsvis fremmer og hæmmer læring. Derefter beskrives en række læringsarenaer, der adskiller sig radikalt fra dem, man møder i skolen bl.a. inden for de traditionelle håndværk, servicefag og fag som sygepleje og socialpædagogik. I et separat afsnit fremstilles den historiske udvikling af mesterlæren og erhvervsuddannelserne. Samspillet i vekseluddannelserne mellem læring i skole og i praktik behandles, og der gøres nogle overvejelser over forholdet mellem skole og praktik.

""Praktikkens læringslandskab"" ligger i forlængelse af bogen ""Mesterlære - Læring som social praksis"" (1999). De konkrete beskrivelser af læring i mange forskellige praksissituationer vil være interessante for alle, der forsøger at forstå læring i social praksis.