Fluer og støv | Klaus Lynggaard
FBAC4895-B52C-4E03-B099-A6A8F8B8017B Created with sketchtool. 706D6907-81E1-46A2-B8F9-7B702A1EF2C7 Created with sketchtool. 6A870209-E7F5-44F5-A66F-09E20C85A0DC Created with sketchtool. 0BB04D6C-A9AB-4913-BF4F-5A23954E68E1 Created with sketchtool. 501E26C7-66C1-4DAA-B740-6CFAF55A1B39 Created with sketchtool. C105F7D3-D5EE-43C9-9EE8-05CC42B296D4 Created with sketchtool. D94689D8-7CBB-41C8-AC06-F79D81FF82D5 Created with sketchtool. DA4C7ED9-2512-4D52-94F0-92800F2A6E04 Created with sketchtool. 42E133FD-828F-4CF4-A0BF-560014487A57 Created with sketchtool. F52D9745-4BFD-4506-BEEF-630FD09EF2D9 Created with sketchtool.
Fjernlager (3-4 hverdage)
Varen er på fjernlager, leveringstiden er 3-4 hverdage. Mere info

Fragt 39,00 - Instabox - Vælg selv nærmeste Pakkeboks.

Se alle muligheder
Instabox - Pakkeboks39,00
GLS - Pakkeshop39,00
DAO - Hjemmelevering om natten og i de tidlige morgentimer 45,00
Budbee Home - Hjemmelevering eftermiddag/aften49,00
GLS - Levering til hoveddøren - NB! Ved etage-ejendomme kræves nogen til at tage imod.59,00
Afhentning i vores Pick-up point i Ringsted19,00
DKK 78,00
ex. moms 62,40
Total inkl. fragt 117,00
MÅNEDENS TILBUD: 100 kr.
I forbindelse med at Lynggaard optræder på Louisiana Literature 2016 sammen med Søren Ulrik Thomsen.Klaus Lynggaard (f. 1956), forfatter og rockanmelder. Debuterede med digtsamlingen Vinterkrig (1981). Fik i 1986 et gennembrud med kærligheds- og generationsromanerne Martin og Victoria (1985) og Victorias år (1986). Siden lagde han det skønlitterære forfatterskab på hylden og helligede sig kritikken og essayistikken. Rockanmelder ved Information de seneste tyve år. Har udgivet flere cd’er hvor han optræder som sanger. Fluer og støv udkom oprindeligt i 1986 som den første bog på BATZER & CO  - som dengang hed Roskilde Bogcafé. Samtidig udkom et kassettebånd med gruppen SECRETS hvor Klaus Lynggaard fremfører sine digte til musik.
Fluer og støv er en impressionistisk kærlighedshistorie og rejsenovelle fra Marokko der fortæller om mødet med en fremmedartet kultur. Fortælleren rejser sammen med sin kæreste fra by til by, besøger Rabat, Casablanca og Marrakesh. De besøger kasbaen, vandrer rundt i medinaens labyrinter, oplever det blå hav, den arabiske himmel og den store gæstfrihed. 
Fluer og støv er en smuk rejsebog med en dobbelt kærlighedshistorie. Marokkos kaotiske skønhed skildres i et heftigt, pulserende sprog; skriften er fuld af lyde, lugte og farver og bringer Marokko helt ind under huden på læseren. Den unge mand er betaget af Marokko, mens pigen hurtigt bliver træt af fluer og støv, tiggere og krøblinge, og de arabiske toiletter.    
UDDRAG AF ANMELDELSER: 
”Både prosa og lyrik i bogen er lutter charme, så let, så fin, så behændig. Den kan minde om en ældre dansk rejsebog, Sophus Claussens Antonius i Paris. Uskylden er stor og videbegærlig, sproget er lykkeligt sikkert, glider uden mislyd fra det poetisk veltalende til det hverdagsnære. Rejsenovellen ånder frisk ynde og en lille, dæmpet smerte. Den er vel en bagatel, men helt igennem indtagende i sin dobbelte kærlighedshistorie. Et sidste kys fra pigen, nye kys til Marokko. A kiss is still a kiss.” Bent Mohn, Politiken 
”Charmerende eksotisk … et helt overdådigt malende sprog bringer Marokkos hede og støv og impressionistiske mylder af mennesker og byer, Rabat, Casablanca og Marrakesh, helt ind under huden. Det er en fin lille bog Lynggaard har begået, der viser ham som en original lyrisk prosaist, samtidig med at Lynggaard også skriver sig ind i en tradition man kender fra eksempelvis Johannes V. Jensen … eller en Elias Canettis stemmer fra Marrakesh” Henrik Wivel, Kristeligt Dagblad 
”Smuk lille rejsebog. Har man læst Klaus Lynggaards gennembrudsbog Martin og Victoria, kan man ikke lade være med at læse Fluer og støv som en foregribelse af, hvordan det siden hen gik mellem hard-rockeren Martin og burgøjserprinsessen Victoria.” Erik Skyum-Nielsen, Information