En røst i ørkenen | Martin Bergsøe

Det er en veletableret kendsgerning, at den lovende digter Johannes Jørgensen skrev sig ud af dansk kultur og litteratur, da han i 1894 konverterede, blev katolik og ganske kort tid efter forsvandt ud af fædrelandet. Der var ikke plads i Danmark – til danske forfattere med en anden grundholdning end den ”normale”, hvilket i Danmark vil sige, at man (i mere end 100 år) bekender sig til det moderne gennembrud, og dets ortodoksi. 
Martin Bergsøe har været hele vejen rundt, i dag er han apostolsk præst på Falster. Bergsøes sympatisk indforståede fremstilling af den ”landsforviste” Jørgensen fra Svendborg er bemærkelsesværdig. Bogen lægger vægten på tidskritikken og helgenbiografierne og med betydelig inddragelse af Jørgensens erindringer. Johannes Jørgensen er, næst efter H.C. Andersen, en af de absolut mest oversatte danske forfattere. Johannes Jørgensen boede i over en menneskealder i Umbrien, i Assisi i Italien, hvorfra hans vel nok største forbillede Frans af Assisi stammede. Johannes Jørgensen vendte først hjem til Danmark, til Svendborg, som næsten 90-årig, da han blev æresborger i Svendborg.