Der skydes - men ikke med skarpt | Lise Wied Kirkegaard

”Et langt liv i dyrenes tjeneste” er den ultrakorte beskrivelse af dyrlæge Erik Eriksens meritter. I den udvidede version viser det sig, at interessen for de vilde dyr blev grundlagt allerede i barndommen, hvor Eriksen trofast fulgte med i radioen, når ZOO’s direktør, Axel Reventlow, tonede frem ”Foran burene”. Undervisningen på Landbohøjskolen efterfulgt af soldatertiden i Lægekorpset og siden tiden som nyuddannet dyrlæge i landpraksis er farverige fortællinger om en længst svunden tid og tilløbet til dyrlægelivet, som for alvor tog fart, da Eriksen i 1959 blev ansat som videnskabelig assistent på Ambulatorisk Klinik, Landbohøjskolen. Uanset om dyrlægen gik stuegang i Zoologisk Have, var i Østen efter vilde dyr, på isbjørne- og moskusokseekspeditioner i Grønland eller meget andet, havde dyrenes behov førsteprioritet. ”Han er Danmarks første dr. Skyd,” skrev medierne med henvisning til Eriksens arbejde med at udvikle skånsomme metoder til bedøvelse af vilde dyr. Eriksens behandling af dyrene, som gjorde ham både efterspurgt og afholdt blandt zoologiske haver og dyreparker, bragte som sidegevinst de mest utrolige historier med sig – heriblandt løvens kejsersnit på Odense Sygehus, aflivningen af Tembo, Zoologisk Haves store afrikanske hanelefant, håndteringen af ulvene til optagelserne af filmen Ulvetid efter Helle Stangerups roman og mange, mange flere.       
Uddrag af bogen  Det var nu ved at være tid til at give elefanten noget beroligende. Jeg tippede den til at veje i omegnen af to et halvt tons, og sugede et par milligram op i en sprøjte. Nu var det en meget fredsommelig elefant, som jeg uden problemer kunne gå hen til. ”Det hjælper sgu’ nok lige så meget, som at spytte den i øret,” tænkte jeg ved mig selv, da jeg fyrede sprøjten på omkring den halve milliliter i elefanten bag dens øre. Jeg fortsatte udenfor med at rigge transportkassen til, da der pludselig lød et ordentligt brag. Det var elefanten, der var faldet om og lå fladt på siden. Det var slet ikke min mening, at jeg ville have den ned at ligge, men nu lå det store dyr altså dér. Jeg stod og gloede på elefanten og tænkte, ”hvad skal vi dog nu gøre?”     
Om forfatteren Lise Wied Kirkegaard (f. 1963) er uddannet jurist og har en Master i Professionel Kommunikation. Lise mødte første gang dyrlæge Erik Eriksen i forbindelse med en researchopgave i 2012, men hendes store interesse og sikre fornemmelse for såvel den gode historie som mennesket bag sendte hende retur til Eriksen for at få de utrolige fortællinger om folk og fæ nedskrevet til eftertiden. Lises første bog, Frans Marcher – en jagtlegende fortæller, udkom i 2018.