Dansk Editionshistorie, bd. 1-4 | Red. af Johnny Kondrup, Britta Olrik Frederiksen og Christian Troelsgård under medvirken af David Bloch

Dansk Editionshistorie er en kortlægning af, hvilke
videnskabelige udgaver der er blevet foranstaltet i Danmark eller af
danske forskere fra renæssancen til i dag.

Værket har tre tyngdepunkter:

udgaver af græsk og latinsk litteratur, hovedsagelig fra
antikken, men også af latinske værker fra middelalder, renæssance og
nyere tidudgaver af vestnordisk og dansk middelalderlitteraturudgaver af nysproglig dansk litteratur, dvs. litteratur opstået efter bogtrykkerkunstens opfindelse

Danmark har en århundredlang tradition på alle tre felter, men her kortlægges den for første gang.

Editionshistorien er en gren af videnskabshistorien, men med fokus på
udgivervirksomheden som en selvstændig videnskab – med sine egne mål,
motiveringer, metoder, teoridannelser, resultater og institutioner.

Videnskabelige udgaver transmitterer ikke blot historien, men er selv
indfældet i den. Udgivernes praksis og deres bagvedliggende teorier er
lige så historiske fænomener som teksterne, de udgiver. Denne erkendelse
ligger til grund for editionshistorien.



Bind 1 undersøger udgivelsen af græsk og latinsk litteratur fra
bogtrykkerkunstens indførelse i Danmark til den yngste udgave af Saxo
Grammaticus’ Gesta Danorum fra 2015. Efter et metodisk indledningskapitel beskrives de forskellige århundreders vigtigste udgavetyper.

I hele perioden lod danske lærde sig inspirere af de nyeste
udviklinger inden for tekstudgivelse i udlandet og formidlede dem videre
hjemme. Men de var også selv med til at forme den internationale
editionshistorie, mest markant gennem Johan Nicolai Madvigs (1804-1886)
og hans efterfølgeres bidrag til udviklingen af tekstkritikken som
videnskab og praksis.



I bind 2 beskrives udgivelsen af norsk-islandsk og dansksproget
middelalderlitteratur i Danmark fra 1500-tallet til ca. 2015. Efter en
introduktion til materialet følges først udgivelsen af vestnordisk
litteratur fra de tidlige eddaudgaver til nutidens kritiske sagaudgaver
for et internationalt publikum.

Dernæst følges udgivelsen af gammeldansk litteratur. Indtil ca. 1825
gjaldt den mest lovtekster; men efter at den historiske sprogvidenskab
var grundlagt og nationalromantikken slået igennem, kom den til at
omfatte alle genrer. Der sluttes af med to specialstudier, en om
udgaverne 1688-1690 fra bispesædet Skálholt og en om Middelalderens danske Bønnebøger 1945-1982.



Bind 3 beskriver udgivelsen af nysproglig dansk litteratur. Efter en
generel introduktion til nyfilologiens problemfelter gives der i tre
store kapitler en bred oversigt over udgavernes mængde. Fremstillingen
rækker fra Gotfred af Ghemens trykte udgave af Den danske Rimkrønike
i 1495 til de digitale udgaver af Ludvig Holbergs og N.F.S. Grundtvigs
værker, som begyndte at udkomme efter år 2010. En særlig opmærksomhed
tilfalder udgiverselskaber som Samfundet til den danske Literaturs
Fremme og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.

Dernæst beskrives i tre specialstudier udgivelsen af henholdsvis folkeviser, salmer og historiske kilder.



Bind 4 rummer litteraturlister til hvert enkelt bidrag i de
foregående tre bind. Listerne opregner benyttede håndskrifter eller
andet arkivmateriale, udgaver og sekundærlitteratur. Desuden rummer bind
4 et samlet personregister og et emneregister.