Undervejs | Johan de Mylius

Med sin nye digtsamling er Johan de Mylius mere end undervejs mod sin definitive form og det udtryk, det syn på eksistensen, som han vil have frem. Hans digte skriver sig ind i en tradition, der over flere mellemled rækker tilbage mod symbolismen. Og viser frem mod en fornyet bevidsthed om, at verden og hverdagen er dybere end som så, at sproget og digtets skulpturelle musik åbner veje for bevidstheden. Ikke få af digtene kredser omkring det religiøse, et par af dem kan ligefrem læses og bruges som salmer. Ikke konfessionelle salmer, men udtryk for en bredere, almen religiøsitet. Som salmegenren som hele langt fra er fremmed for. Om Johan de Mylius' første samling, "SE" (udk. på Trykværket nov. 2021) står der at læse på bibliotek.dk: "Stemningsfulde og vedkommende digte, der gennem sproget og sansningen åbner op for en erkendelse og forståelse af verden, der har retning mod det metafysiske". Og forfatteren Arne Herløv Petersen skrev om den på et større facebook opslag (15.12. 2021) bl.a.: "Digtsamlingen "SE" af Johan de Mylius er i høj grad værd at læse og tænke over (...)" Og om et bestemt billede siger han, at det "fik mig til at tænke Tranströmer, og det er ikke den værste association, man kan få, når man læser digte (...) Den modtagelige læser vil finde frem til den [digtsamlingen "SE"] og gå ind i den. Og komme ud igen og bære på noget, der ikke var der før. Noget, man har fået som gave".