Da Ariadne lærte Theseus at danse | Marianne Stidsen

Da Ariadne lærte Theseus at danse er 31 essays om litteratur, kunst og eksistens, der tilsammen udgør en moderne dannelsesbog. Det er et forsvarsskrift for dét, den frie kunst kan – når den ikke spændes for et prosaisk nytteprojekt, som den ofte er blevet det i moderne tid. 
Bogen rummer en tro og insisteren på individuel dannelse, på ytringsfrihed og på kunst. Som Stidsen skriver i forordet:   
”På samme måde som Ariadnes garntråd får Theseus til på frimodig vis at bevæge sig ind i labyrinten, som var det en elegant ballet, han var i gang med, får kunsten os til at turde være i den kringlede eksistentielle labyrint, som livet er, med en sikkerhed og en ro og forankring, som gør, at vi ikke får lyst til at stikke af fra det hele eller lukke øjnene for det, der er foran eller nedenunder os”.   
Da Ariadne lærte Theseus at danse nærmer sig kunstens dannende potentiale gennem refleksioner over æstetik, eksistens, humanisme og litteratur, og gennem engagerede læsninger af forfattere fra 1800-tallet og frem. Samtidig er den også en advarsel om, at hvis både Gud er død og Kunsten er død, har vi et problem.  
Marianne Stidsen (f. 1962) er lektor emeritus, dr.phil. og medlem af Det Danske Akademi. Hun modtog Kulturministeriets faglitterære pris i 2018. Hun har siden sin debut i redigeret og udgivet en længere række bøger om litteratur, kunst og identitet, blandt andet Ankomster – til 90’erne, Den nordiske MeToo-revolution 2018 – og dens omkostninger, Hovedsporet. Dansk litteraturs historie (s.m. Knud Wentzel m.fl.), Rilkes engle. Eksistentialismen i går – i dag – i morgen og disputatsen Den ny mimesis. Virkelighedstolkningen i dansk og nordisk litteratur efter Anden Verdenskrig.